Regnbueørreden (Oncorhynchus mykiss) er en af de mest populære og udbredte fisk i Danmark, især i put & take-søer, dambrug og visse ferskvands- og kystområder. Oprindeligt stammer den fra Nordamerika, men på grund af dens hurtige vækst, hårdførhed og gode kød har den gennem årtier været en vigtig art for både fiskeri og akvakultur i Danmark.
Regnbueørreden er en tilpasningsdygtig og stærk fiskeart, som trives både i lukkede dambrug og i det fri, hvor den nogle steder kan etablere mindre, selvreproducerende bestande. Den kan fanges i søer, åer, fjorde og langs kysterne, hvor den ofte optræder som undslupne fisk fra dambrug.
I denne artikel vil vi gå i dybden med regnbueørredens biologi, levesteder, fødevalg, jagtteknik, livscyklus og de trusler, den står overfor i Danmark.
Læs også: Bliv ekspert i put & take fiskeri – lær hvordan du fanger en regnbueørred i din lokale put & take sø.
Regnbueørredens Biologi og Udseende
Regnbueørreden tilhører laksefamilien (Salmonidae) og har en slank, muskuløs krop, som gør den til en stærk og adræt svømmer. Den adskiller sig fra havørreden og bækørreden ved sin karakteristiske regnbuefarvede stribe langs siderne, som ofte har en skinnende lilla, blå eller rødlig nuance afhængigt af fiskens størrelse og habitat.
Fisken har mange sorte pletter, der dækker både ryggen, siderne og finnerne. Dens farver varierer afhængigt af vandforhold, fødegrundlag og livsstadium. I dambrug og put & take-søer har de ofte en kraftigere rødlig stribe, mens de i naturen ofte får en mere afdæmpet, sølvskinnende nuance.
Regnbueørreden har en væsentlig kraftigere halefinne end f.eks. en bækørred, hvilket gør den til en stærkere svømmer og fighter, især når den fanges på stang.
Regnbueørredens Størrelse og Vækst
Regnbueørreden er kendt for sin hurtige vækst, hvilket gør den ideel til opdræt og lystfiskeri.
- Gennemsnitsstørrelse i put & take-søer: 1-3 kg
- Vildtlevende regnbueørreder i Danmark: 500 gram – 2 kg
- Rekordstørrelse i Danmark: Over 12 kg
- Levetid: Op til 11 år, men de fleste bliver 3-6 år
I dambrug kan regnbueørreder opnå en vægt på 3-5 kg på under to år, mens vildtlevende regnbueørreder vokser langsommere og sjældent bliver over 5 kg i Danmark.
Regnbueørredens Habitat og Udbredelse i Danmark
Regnbueørreden blev introduceret i Danmark i 1890’erne og er i dag en fast bestanddel af mange put & take-søer samt et vigtigt opdrætsprodukt i danske dambrug. De findes også i visse åer og fjorde, hvor undslupne fisk fra dambrug kan overleve i perioder.
1. Regnbueørreden i Put & Take-Søer
Put & take-søer er de mest almindelige steder at finde regnbueørreder i Danmark. Disse kunstigt udsatte fisk er avlet i dambrug og har ofte et højere fedtindhold, hvilket gør dem mere attraktive for lystfiskere og til madlavning.
I disse søer lever regnbueørrederne af pillefoder, insekter, krebsdyr og småfisk. De tilpasser sig hurtigt og begynder ofte at jage naturligt bytte, når de har været udsat i en sø i længere tid.
2. Regnbueørreden i Ferskvand (Åer og Søer)
I Danmark kan man finde vilde regnbueørreder i nogle åer og søer, hvor de har etableret små bestande, men de formerer sig sjældent i naturen her. De konkurrerer ofte med havørreden og bækørreden og trives bedst i områder med køligt, iltrigt vand og gode fødekilder.
De bedste steder at finde vildtlevende regnbueørreder i Danmark er:
- I åer med direkte forbindelse til dambrug
- I nærheden af dambrugsudslip i fjorde
- I større ferskvandssøer med rigeligt fødeudbud
3. Regnbueørreden i Kystnære Områder
Langs de danske kyster, især i fjorde som Limfjorden og Roskilde Fjord, kan man af og til finde regnbueørreder, der er undsluppet fra havbrug. Disse fisk kaldes ofte “regnbuelaks” og kan opnå en betydelig størrelse, hvis de overlever længe nok i det fri.
I modsætning til havørrederne, som naturligt gyder i danske vandløb, kan regnbueørrederne ikke formere sig succesfuldt i vores farvande, da deres æg kræver særlige forhold, som sjældent findes i Danmark.
Regnbueørredens Fødevalg og Jagtmetoder
Regnbueørreden er en meget alsidig jæger, der kan leve af en bred vifte af fødekilder afhængigt af miljøet.
I put & take-søer er de vant til at spise pillefoder, men efter kort tid begynder de at jage naturlige fødekilder som:
- Insekter (vårfluer, døgnfluer, myg)
- Småfisk (skaller, løjer)
- Krebsdyr (rejer, tanglopper)
- Snegle og orme
Regnbueørreden jager primært ved at patruljere søen eller åen, hvor den konstant leder efter føde. Den angriber sit bytte ved at accelerere hurtigt og indhalere det med en stærk sugning, før den knuser det med sine svælgtænder.
I fjorde og åer jager de ofte i strømfyldte områder, hvor føden naturligt koncentreres.
Regnbueørredens Gydning og Livscyklus
I modsætning til havørreden og laksen kan regnbueørreden ikke formere sig naturligt i Danmark. Dens gydning kræver køligere og mere stabile ferskvandsforhold, som vi ikke har i vores naturlige vandløb.
I Nordamerika gyder regnbueørreden i foråret, hvor hunnen graver en gyderevne i gruset og lægger æggene, som befrugtes af en han. Æggene klækkes efter 4-8 uger, afhængigt af vandtemperaturen. Ynglen lever af plankton, inden de skifter til at jage insekter og småfisk.
I Danmark kommer regnbueørreder kun fra opdræt, hvor de avles i kontrollerede miljøer, før de sættes ud i fiskesøer eller dambrug.
Trusler mod Regnbueørreden i Danmark
Da regnbueørreden ikke er en naturligt hjemmehørende art i Danmark, er den ikke truet som sådan. Der er dog visse bekymringer omkring:
- Udsætning af regnbueørreder i naturlige vandløb, hvor de kan konkurrere med bækørreder og havørreder.
- Miljøpåvirkning fra dambrug, hvor næringsstofudledning kan føre til iltsvind.
- Ulovligt fiskeri i kystnære områder, hvor undslupne regnbueørreder ofte fanges udenfor regulerede zoner.