Aborren (Perca fluviatilis) er en af de mest almindelige og elskede rovfisk i de danske ferskvande. Den findes i søer, moser, åer og fjorde og er kendt for sin karakteristiske stribede krop og rødlige finner. Aborren er en aggressiv og opportunistisk jæger, der spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at regulere bestanden af mindre fisk og insekter.
Denne fisk er en favorit blandt lystfiskere, da den kan fanges året rundt og kæmper hårdt for sin størrelse. Samtidig er aborren en vigtig fødekilde for større rovfisk som gedder og sandart. I denne artikel vil vi gennemgå alt, du skal vide om aborren – fra dens biologi og levesteder til dens fødevalg, jagtteknik, livscyklus og de trusler, den står overfor.
Læs også: Vores guide om aborrefiskeri, hvor du kan lære hvordan man fanger en aborre.
Aborrens Biologi og Udseende
Aborren er en mellemstor rovfisk, der let genkendes på sin olivengrønne krop med sorte lodrette striber langs siderne. Dens bug- og gatfinner er typisk orange eller rødlige, hvilket adskiller den fra mange andre ferskvandsfisk. Den har en højrygget kropsform og en stor, pigget rygfinne, som den rejser, når den føler sig truet. Denne rygfinne hjælper også med at stabilisere fisken under hurtige bevægelser i vandet.
Størrelsen på en aborre afhænger meget af dens levested og fødetilgængelighed. I mindre vandhuller bliver den sjældent over 25 cm, mens den i store søer og fjorde kan vokse sig væsentligt større. De største aborrer kan opnå en længde på 50 cm og en vægt på op til 3 kg, men det er sjældent i Danmark. En gennemsnitlig voksen aborre måler 20-35 cm og vejer 250-800 gram.
Aborrens vækst og alder
Aborren vokser relativt langsomt sammenlignet med andre rovfisk som gedden og sandarten. En 10-årig aborre er typisk kun omkring 35-40 cm lang, mens en gedde i samme alder ofte vil være over 80 cm. Den ældste registrerede aborre i Danmark var over 15 år gammel, men de fleste lever kun i 6-10 år.
Væksthastigheden afhænger af fødeudbud, vandtemperatur og konkurrence fra andre rovfisk. I næringsrige søer med mange småfisk kan aborren vokse hurtigere end i næringsfattige vande, hvor fødemængden er begrænset.
Aborrens Habitat og Levesteder
Aborren er en meget tilpasningsdygtig fisk, der kan overleve i næsten alle ferskvandsmiljøer. Den findes i søer, åer, moser, fjorde og endda i brakvand langs kysten. Dens evne til at trives i mange forskellige vandtyper gør den til en af de mest udbredte rovfisk i Europa.
1. Aborren i Søer
I søer foretrækker aborren at opholde sig nær undervandsvegetation, stenrev eller nedsunkne træer, hvor den kan finde føde og gemme sig for større rovfisk. Den opholder sig ofte i stimer, især når den er ung, men større individer bliver mere solitære og patruljerer bestemte områder.
Om sommeren trækker aborrerne ofte ud på dybere vand, hvor temperaturen er lavere, og hvor de kan jage småfisk som skaller og løjer. Om vinteren bevæger de sig tilbage til lavvandede områder, hvor de er lettere at finde for lystfiskere.
2. Aborren i Åer og Strømmende Vand
I åer og floder findes aborren ofte i områder med moderat strøm, hvor den kan ligge på lur efter bytte. Den jager typisk i områder med huller, dybe sving og bagstrøm, hvor småfisk samles.
I langsommere strømmende åer kan aborren findes under broer, ved udhængende træer og i dybe huller, hvor den kan finde læ og angribe forbipasserende bytte.
3. Aborren i Brakvand og Fjorde
I Danmark findes aborren også i brakvand, særligt i fjorde som Roskilde Fjord og Limfjorden. Brakvandsgedder er velkendte, men færre er klar over, at aborren også kan trives i saltindhold op til ca. 10 promille, hvilket gør det muligt for den at leve i områder med skiftende saltholdighed.
I fjorde jager aborren primært rejer, småsild og kutlinger, og den kan vokse sig større end i ferskvand på grund af det rige fødegrundlag.
Aborrens Fødevalg og Jagtmetoder
Aborren er en opportunistisk jæger, der spiser alt, hvad den kan fange. Den starter livet med at spise plankton og små insekter, men skifter hurtigt til at jage småfisk, krebsdyr og større insekter.
Når aborren bliver større, bliver den en mere effektiv rovfisk, der jager aktivt i morgentimerne og om aftenen. Den jager ofte i stimer, hvor flere aborrer samarbejder om at jage og fange småfisk. Dette gør den meget anderledes end rovfisk som gedden, der oftest jager alene.
En typisk voksen aborre spiser:
- Småfisk som skaller, løjer og hundestejler
- Vårfluelarver, døgnfluelarver og myggelarver
- Krebsdyr som rejer og tanglopper
- Orme, snegle og endda egne artsfæller
Aborren angriber sit bytte ved at overraske det med en hurtig fremadrettet bevægelse, hvor den suger byttet ind i munden og knuser det med sine kraftige svælgtænder.
Aborrens Livscyklus og Gydning
Aborren gyder om foråret, typisk i april-maj, når vandtemperaturen når 8-12°C. Gydningen finder sted i lavvandede områder med græs, sten eller rødder, hvor hunnerne lægger deres æg i lange, båndlignende strenge, der hæfter sig fast på undervandsstrukturer.
En stor aborrehun kan lægge op til 300.000 æg, som klækkes efter 1-3 uger afhængigt af vandtemperaturen. Når æggene klækkes, lever ynglen først af plankton, før den gradvist skifter til større fødeemner.
Ynglen vokser hurtigt i de første måneder og når en længde på 5-10 cm inden den første vinter.
Trusler mod Aborrebestanden
Selvom aborren er en modstandsdygtig fisk, er den ikke immun over for miljøproblemer. Vandforurening og iltsvind kan påvirke bestanden, især i søer med dårlig vandkvalitet.
Derudover er aborren ofte udsat for overfiskning, især i brakvandsområder, hvor den er en vigtig fødekilde for mennesker og rovdyr.
For at beskytte aborren arbejder mange organisationer på at genoprette naturlige levesteder og forbedre vandkvaliteten i danske søer og åer.